Fuldtidsmedarbejder i Friluftsland på Frederiksborggade 28
Er du passioneret omkring friluftsliv, elsker du at nørde grej, og motiveres du af at give kunder en rigtig god oplevelse? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi svarer normalt indenfor en uge
Om stillingen
Som fultidsmedarbejder i Friluftsland repræsenterer du vores virksomhed og er personen der deler vores filosofi med vores kunder. Højt serviceniveau, god produktviden og evnen til at opbygge længerevarende relationer, er alt sammen egenskaber der udgør vores medarbejdere. Du hjælper og vejleder alle kunder til det rette produkt og samarbejder med resten af teamet for at opnå vores mål. Du vil som fuldtidsmedarbejder få nogle ansvarsområder, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på butikken og hverdagen her.
Din daglige arbejdsplads vil være på Frederiksborggade 28 og du vil rapportere til butikschef Mette Lund.
Hvem er du?
Det skal der til for at få succes hos os:
Du brænder for natur og friluftsliv, og elsker at nørde grej
Du er oprigtigt serviceminded og finder værdi i at opbygge langvarige forhold med vores kunder
Du arbejder struktureret og forstår vigtigheden i at have orden på tingene
Du er engageret i dit job, nyder at tage ansvar og kan arbejde selvstændig såvel som i teams
Du er fleksibel og værdsætter en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver
For at udfylde rollen som fuldtidsmedarbejderekspedient hos os, skal du gerne have:
Gerne foregående erfaring fra servicebranchen, ideelt fra outdoorbranchen og/eller butiksmiljø
Oprigtig interesse i vores produkter og friluftsliv generelt
Du kan kommunikere på dansk og engelsk både i tekst og tale. Hvis du kan tale flere andre sprog er det højt værdsat hos os.
Hvad tilbyder vi?
Som fuldtidsmedarbejder arbejder man typisk 4 dage om ugen (Man-fre), med en fast fridag i hverdagene (onsdag). Man vil hver fjerde weekend arbejde både lørdag og søndag.
Godt fællesskab blandt kolleager - der bliver bl.a. arrangeret kanotur, fredagsbarer og mange andre aktiviteter.
En stor butik med massere af spændende grej, hvor man ind imellem for mulighed for at komme til clinics/foredrag med forskellige brands.
Gode personalerabatter på et stort udvalg af outdoorgrej og brands
Hvordan ansøger du?
Venligst ansøg med dit CV igennem vores karriereportal. Grundet GDPR accepterer vi kun ansøgninger igennem vores karriereportal. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi vil, løbende, holde samtaler.
Om Friluftsland
Som en af de ledende friluftslivskæder i Danmark, er Friluftsland altid på udkig efter nye muligheder og medarbejdere. Vi deler en fælles passion for naturen of friluftslivet hvilket sikrer et dynamisk miljø i et voksende marked. Hos os er bæredygtighed er altid i fokus. Vi mener at balancen mellem naturen, økonomien og samfundet ikke bare er en mulighed, men hele grundlaget for vores langsigtede succes.
Hele vore eksistensgrundlag er funderet i vores passion for friluftslivet. Vi arbejder for at gøre hverdagslivet til et eventyr, ligegyldigt om det handler om at plukke svampe i skoven eller bestige bjerge i Himalaya. Vi arbejder i en flad organisation hvor alle kan snakke med alle og hvor vi opnår vores mål sammen. Som virksomhed går vi altid vores egne veje, vi har stor omkostnings-fokus og vi skal have en krystalklar miljøprofil.
- Afdeling
- Detailforretninger
- Lokation
- Frederikborggade 28
Frederikborggade 28
Om Friluftsland
Friluftsland blev grundlagt i Danmark i 1980 af to 19-årige spejdere, der ikke var tilfredse med servicen i de eksisterende danske friluftsforretninger, samt det udvalg af outdoor-produkter, der var tilgængeligt på det danske marked.
Den første butik havde et salgsareal på 16 kvadratmeter, og om vinteren var den kun åben om eftermiddagen. I dag er Friluftsland vokset til en stor kæde med 13 butikker og en webshop, men fokus er stadig det samme: Markedets bedste produkter, service af høj kvalitet og vidende personale med friluftserfaring.
Denne virksomheds-profil gør Friluftsland til et perfekt match med Frilufts Retail Europe AB, der i oktober 2017 købte Friluftsland. Frilufts Retail Europe er en del af Fenix Outdoor, der ud over store friluftskæder som Globetrotter i Tyskland og Naturkompaniet i Sverige står bag internationale topmærker som Fjällräven og Hanwag, blandt andre.
Du kan læse mere om Friluftsland her.